Produkter og services

Akustik


Akustik

Når man taler om dårlig akustik, menes der ofte lange efterklangstider. Efterklangstiden er den tid, der går, fra en lydkilde afbrydes, til lyden uddør. Det er de omgivende overfladers karakter og akustiske egenskaber, som bestemmer, hvordan lydbølger opfører sig og spredes.

Lang efterklangstid kan være meget generende. Vi kender det allesammen fra blandt andet dårligt udformede møderum, undervisningslokaler og spisesteder. Man bliver let stresset, og nogle mennesker bliver utilpasse, når lyden runger, og man ikke kan skille stemmerne fra hinanden.

Arbejdstilsynet stiller krav til efterklangstider, men at reducere uønsket efterklang er ikke kun noget, man bør overveje for at overholde loven. Det er også en god ide, hvis man gerne vil behandle sine medarbejdere ordentligt. Glade og tilfredse medarbejdere yder mere, så der vil ofte være tale om en investering mere end en decideret omkostning.